Forleden dag kiggede jeg forbi Amila’s blog. Det første jeg så var meget lovende. Der stod nemlig på siden: ”Pennen er mægtigere end sværdet”.Jeg begyndte at læse hendes nyeste indlæg ”2008 i Danmark ,1389 i Serbien”. Jeg er uenig med nogle af hendes udatelelser og begyndte at skrive min kommentar.
Mens jeg var i gang med at skrive, nåede Amida at slette ens kommentar og at skrive ” Jeg kender godt serbisk historie og vil ikke udbrede serbisk propaganda. Jeg er uddannet her i Danmark og bruger danske arbejdsmetoder”.J eg undrede mig endnu mere: Hvis man skriver et blog så er man klar over, at der er nogle der vil have et anderledes syn på tingene . For mig betyder at bloge at dele og diskutere sine synspunkter med andre.No, lige meget. Min første kommentar var ikke slettet i 2 dage. Men mine efterfølgende kommentarer blev slettet med det samme. Og jeg synes ikke selv, at jeg skrev noget ”drastisk”. Jeg skrev bl.a. at” grusomhed ikke kan gradbøjes ” og spurte ”har ikke albanerne i Kosovo fået det samme som serberne kæmpede for i Bosnien” . Jeg spurgte også, hvad for nogle danske arbejdsmetoder, hun tænkte på.
Amila’s blog er censureret og begrænset til hendes egne meninger og meninger af dem, der mener det samme som hende selv. Og det er ikke en del af de danske arbejdsmetoder. Og jeg er enig med dig i , at ” pennen er mægtigere end sværdet”, særlig når andre ikke får lov til at udtrykke sin mening.
Nu er der stort set kun hendes indlæg tilbage..
